Du skal læse dette blogindlæg, hvis du vil vide mere om:
- Baggrunden for Verdensmålene
- De forretningsmæssige potentialer (som er helt ubegribeligt store)
- Hvorfor det er nødvendigt at sætte mål for den bæredygtige udvikling i verden
- Hvordan I selv kan arbejde med målene - både hvad der er godt at gøre, og hvad der er mindre godt at gøre"
Målenes baggrund
I 2015 vedtog alle medlemslande i FN de 17 Verdensmål for en bæredygtig udvikling. De kaldes også Verdensmålene, UN Sustainable Development Goals, UN SDG, SDG'erne. Målene er blevet til over 3 år gennem involvering af flere FN instanser og mere end 10 millioner mennesker over hele kloden. Det vidner om en ualmindelig stor opbakning.
FNs 17 Verdensmål er rettet mod hele verden. Os alle sammen. Alle tilskyndes til at gøre en forskel baseret på principperne om, at ingen må lades tilbage (Leave no one behind), og at vi ikke må gøre skade (Do no harm).
Derfor er der brug for alle dele af samfundet virksomheder, kommuner, foreninger, NGOer alle. Nedenstående tekst retter sig i første omgang specifikt mod virksomheder, men alle kan læse med og få udbytte.
Hvordan gør virksomheder verdensmålene til en god forretning?
Hele banalt skal man indse, at Verdensmålene i perioden 2015 2030 er udtryk for en global og stadig stigende efterspørgsel på visse services og produkter. Alle FNs medlemslande kommer til at sætte samme fokus, og det skaber et ufatteligt stort marked.
Der er med andre ord en kæmpemæssig økonomisk mulighed, og der er tid nok til at indstille forretningen efter den. Rapporten Better business, better world af Business and Sustainable Development Kommissionen fra 2017 synliggør økonomiske muligheder for USD 12 billioner og 380 millioner flere jobs i 2030 alene inden for disse 4 temaer: landbrug og fødevarer, byer, energi og materialer samt sundhed og trivsel.
Verdensmålene omfatter alle aspekter af livet, og dermed er der rigtig gode muligheder for alle virksomheder, der ønsker at være bæredygtige. Der er ingen branche, der ikke er omfattet.
Og hvad er målene så?
Først skal man bemærke, at Verdensmålene er netop dét mål – og ikke anvisninger. Der peges på problemer, der skal afhjælpes ved hjælp af mål men vejen til at løse problemerne anvises ikke. Dem skal vi selv komme op med.
Verdensmålene er opdelt efter 5 temaer, der på engelsk alle starter med P:
People målene 1 6 om fattigdom, sult, helbred, uddannelse, ligestilling og sanitet.
Prosperity målene 7 12 om energi, arbejde, industri, ulighed, samfund og forbrug.
Planet målene 13 15 om klimaindsats og livet på land og i vandet.
Peace mål 16 om stærke institutioner.
Partnership mål 17 om partnerskaber for handling.
Hvert mål tager udgangspunkt i aktuelle situationer og alvorlige, men reelle fremtidsforventninger som alle medlemslande i FN er enige om, at vi ikke ønsker bliver til virkelighed. Gennem enighed om målene har FN-landene forpligtet os alle til at arbejde hårdt og målrettet på at erstatte disse fremtidsscenarier med noget bedre.
De 17 mål er ledsaget af 169 delmål, der peger på helt særlige indsatsområder. Målene og delmålene løber indtil 2030. For at understøtte sin løbende evaluering af målopfyldelsen har FN lavet et sæt indikatorer, som kan ændres i løbet af de 15 år Verdensmålene er aktive.
Håb for fremtiden
De 17 Verdensmål er indbyrdes tæt forbundet intet mål er isoleret. Det går for vidt at redegøre for hvert enkelt mål her. Men meget groft kan man sige, at den tilstand, hvert mål tager udgangspunkt i, har uhyggelige fremtidsperspektiver for jorden, dens befolkning af mennesker, dyr og planter, vores levestandard og vores muligheder som vi kender dem i dag, hvis vi lader stå til. Til gengæld giver målene håb, hvis vi bruger dem aktivt til at gøre en forskel. Og det er det håb, vi skal holde fokus på, så vi i en fart får gjort en forskel, der batter!
Eller sagt på en anden måde: hvis du ønsker at beholde din levestandard, som du kender den i dag, så skynd dig at gøre noget for at bevare den. For 50 år siden levede vi i små samfund i en stor verden. I dag lever vi i store samfund i en lille verden. Vi er forbundet på kryds og tværs af jorden i et omfang, der ikke tidligere har været tilfældet. Derfor kan vi ikke tillade os den luksus at tro, at vores levestandard i det globale nord ikke påvirkes af menneskers mulighed for at leve i det globale syd. Et enkelt eksempel er gletcheren Baisjui mellem Kina og Indien, som kaldes Verdens 3. pol. Den smelter i 2018 dobbelt så hurtigt, har mistet 60 % af sin masse og 250 m af sin højde sammenlignet med 2005. I området er temperaturen steget med 1 grad sammenlignet med den førindustrielle temperatur. Gletcheren leverer frisk vand til 1 milliard mennesker i Centralasien. Hvis den tørrer ud, hvad gør de mennesker så?? Kunne det tænkes at have afledte effekter i andre verdensdele?
Hvordan gør man ikke, når man vil gøre en forskel?
Det er fristende at tage FNs indikatorer som rettesnor for, hvordan man skal arbejde med målene i sin egen virkelighed men det er ikke nødvendigt. Man kan godt arbejde for at fremme en bæredygtig udvikling uden at måle sig med FNs målestok. Man kan godt gøre en positiv forskel for den bæredygtige udvikling efter principperne leave no one behind og do no harm u,den det kan måles af FNs indikatorer.
Hvordan gør man så?
Man gør dét, der giver mening i ens organisation. Uanset om man er en stor eller lille virksomhed, om man er en forening, en kommune, region. Alle kan være med. Man skal ikke gå efter at få pladen fuld og ramme alle Verdensmålene i sin indsats. Man skal derimod udvælge sine mål med omhu, så det passer ind i ens øvrige aktiviteter. Vi gør den bedste forskel, når vi gør noget, vi er gode til i forvejen.
Når I har udvalgt jeres mål, afdækker I, hvilke af jeres eksisterende aktiviteter, der kan udvikles yderligere i den ønskede retning. I afdækker også hvilke nye aktiviteter og tiltag, der kan støtte op om den profil og retning, I ønsker at flytte udviklingen i. Og så sætter I jer strategiske mål, udvikler nye produkter og ydelser, finder nye partnere og gør en aktiv forskel. Og slutteligt fortæller I om det, når I har gjort en forskel. Ved at tilbyde kunder og slutbrugere et bæredygtigt valg, er I med til at trække markedet i en bæredygtig retning. Og det er jo derfor, vi gør det.
Afsluttende bemærkninger
Videnskaben påpeger igen og igen, at det haster, og at vi ikke agerer hurtigt nok med store nok tiltag. Det er med stor sandsynlighed for sent at bevare status quo i livsstil og levestandard. Med mindre man ønsker at bruge sin energi på at kæmpe mod megatrends og store kræfter, skal man måske indstille sig på, at vores verden, som vi kender den – gennem Verdensmålene – gennemgår et systemskifte. Vi skal på mere lige vis deles om jordens begrænsede ressourcer, så der bliver færre superrige, og færre i ekstrem fattigdom og færre i fattigdom. Leave no one behind and do no harm! Det er det overordnede tema indtil 2030.
Aktuelle foredrag fra Astrid Carl:
