Hvad kommer valgresultatet til at betyde for MIN virksomhed?
Stiller du lige netop dét spørgsmål?
Nu bliver posten nemlig rystet, og danskerne skal til at stemme om, hvem der skal fortsætte med regeringsmagten. Hvad kommer det fx til at betyde for erhvervslivet, om Lars fortsætter, eller om Mette overtager Statsministeriet?
Det kan en specialiseret foredragsholder give dig svar på.
Vi har samlet nogle af vores bedste foredragsholdere, som kan hjælpe dig med at blive klogere på de næste ugers allervigtigste politiske temaer.
Vi har Lars Christensen, der har over 20 års erfaring som både embedsmand og erhvervsøkonom. Han kan hjælpe med at få skabt klarhed omkring international økonomi, investeringer og finansielle forhold.
Lars Bangert Struwe, som du også kan se i ugens video, er ekspert i udenrigs- og sikkerhedspolitik. Han rådgiver bl.a. politiske partier og erhvervslivet omkring Danmarks position i det internationale samfund.
Hvorfor raser klimaet, og hvor er udviklingen på vej hen? Som meteorolog kan Peter Tanev fortælle om det danske vejr – både nu og og i fremtiden. Får vi flere orkaner, og hvorfor slog sidste sommer alle danske varmerekorder? Det kan du få svar på her.
Malena og Jessica‘s foredrag giver publikum et indblik i insekters mad-potentiale ift. FNs verdensmål, bæredygtigt iværksætteri og innovative fødevarer. Derudover kan man også forvente sig spændende smagsprøver fra deres insekt-produkter.
Anders Høeg Nissen er journalist har i over to årtier fulgt den teknologiske og videnskabelige udvikling. Herunder kan han gøre dig klogere på, hvordan fx kunstig intelligens, maskinlæring og blockchain-teknologien kommer til at forandre vores samfund.
Maria Flyvbjerg Bo’s hjerte banker for iværksætteri, og det har det gjort, siden hun som 17-årig fik sit første CVR-nummer med mors underskrift. Siden har hun solgt og startet flere virksomheder og arbejder i dag med udvikling af finansielle tjenester og ydelser på internettet. Hun hjælper bl.a virksomheder med at omdanne innovative ideer til konkrete produkter.
Er Huawei et sikkerhedspolitisk problem for virksomheder?
Lars Bangert Struwe har i over 20 år arbejdet med sikkerheds- og udenrigspolitik med ansættelser i bl.a. Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen. I dag rådgiver han politikere og virksomheder omkring udviklingen inden for erhvervs- og sikkerhedspolitik. I videoen kan du se ham fortælle om en kendt dansk virksomhed, som kom ud i sikkerhedspolitiske problemer på grund af den kinesiske telefon-gigant.