Brian Nielsson er iværksætter, og har gennem sit liv startet flere virksomheder op. I dag er han coach og foredragsholder, og hjælper mennesker med at blive mentalt skarpe.
Vi har været ude og interviewe Brian, for at høre hvordan man optimerer sin tankegang for at blive mentalt skarp og nærværende. Læs med og få de 3 gode råd og bliv klogere på, hvordan du undgår stress!
Er der én bestemt ting du oplever, at folk kæmper med på arbejdspladsen?
Jeg har en baggrund som iværksætter og har startet flere virksomheder op. Det er, hvad jeg har lavet de sidste mange år, hvor jeg har arbejdet med mennesker. Her kunne jeg se, hvor meget mennesker er påvirket af stress - det har jeg også selv været.
Men hvad gør vi så, hvis vi bliver ramt af stress?
Det der optager mig meget lige nu, er den lille del af mennesker, der har stress i en sådan grad, at de kan mærke et decideret pres i brystet og har total tankemylder. Kigger man på tallene, er det en stor andel af mennesker, der har den slags stress i dag, hvilket er foruroligende tal. Det der er mest foruroligende, er alle de mennesker, der ikke er repræsenteret i sådan en undersøgelse, fordi den grad af stress de har, ikke er defineret. De ligger i gråzonen.
De er ikke rigtig til stede, har hele tiden travlt og har mange småsymptomer dårlig søvn, har let til nervøsitet osv.. Der er mange forskellige lettere symptomer på stress, og det er en meget stor gruppe, der har den form for stress og pres på sig. Dette er ikke stress i en alvorlig grad men den meget store gruppe af mennesker, der har den form for stress optager mig meget. De fleste er ikke selv opmærksomme på det.
Hvad gør man så når man bliver opmærksom på stress? 3 gode råd:
- Man skal lave sig en rutine hver dag.
Helst om morgenen skal man connecte til sig selv. Det kan være alt fra en gåtur i naturen, sætte sig ned og kigge ud af vinduet, meditere eller noget helt tredje, hvor man er alene og bliver opmærksom på sig selv. Det kan blot være 5-10 minutter Er jeg træt, uoplagt, sensitiv, skal jeg tage mig mere af mig selv, hvordan skal jeg forholde mig til mig selv i dag?
Hvis man har besluttet sig for at connecte, at blive mere positiv og have fokus på dette, handler det om at finde frem til det og rette sin opmærksomhed på det. Mind dig selv om det kort det positive i dit liv. Det kan være 30 sekunder om dagen. Man må programmere sig selv, til at have det positive med i sindet det kan gøre en store forskel hver dag.
- Du må veksle imellem det høje og det lave gear
De fleste mennesker er gode i det høje gear det er her adrenalinen kører. Men når vi er der, er det svært at slappe af. Breaket er svært at lave men det er den slags break der gør, at man ikke kører sig selv ned og kan holde hjernen og skarpheden i en ordentlig kapacitet hvis man veksler. Det kan være at trække frisk luft, gå en tur med sin hund, yoga eller meditation. Dem der er gode til det høje gear, det er oftest dem, der sidder på spinningcyklen 5 gange om ugen. Konditionstræning er godt – Men hvis man i forvejen er i det høje gear, skal man finde balancen, og måske ikke gøre det 5 gange om ugen af en times varighed. Man bliver nødt til at restituere. De fleste mennesker i en stress situation har glemt at veksle mellem det høje og det lave gear.
- Fokuser på dit åndedræt
Alt for få mennesker er opmærksomme på, hvor vigtigt åndedrættet er. Det er så let at gøre noget ved det. Når man er stresset, trækker man ikke vejret ned i maven, men kun til brystet. Når du trækker vejret ned i maven, påvirker du nervesystemet og får stimuleret det parasympatiske nervesystem, det hjælper på fordøjelsen og energien.
Det virker både, hvis du er stresset, men også hvis du skal til eksamen. Brug 5 minutter hver dag på at trække vejret helt ned i maven. Du kan gøre det, når du kører bil eller sidder i toget bare 5 minutter. Det kan gøre dig bevidst om dit åndedræt, og du opbygger et erfaringsgrundlag omkring dit åndedræt, der hjælper dig koble af.
Hvordan bliver man mentalt skarp?
Det bliver man ved at veksle mellem det høje og det lave gear, på den måde stimulerer man det sympatiske og parasympatiske nervesystem. Meditation er en af de ting, jeg anbefaler alle til at blive mentalt skarp. Når du er mentalt skarp, kan du styre, hvor du vælger at rette din opmærksomhed.
Når man befinder sig i en krisesituation, det kan være pres på arbejdspladsen, problemer i familien eller lignende, bliver mange mennesker påvirket af det. Det kan være helt op til 70-80% af din opmærksomhed der er præget af bekymringerne. Hvis du er trænet i at styre din opmærksomhed, kan du flytte den til, f.eks. til det positive i dit liv, og på den måde undgå den negative tankegang. Hermed holder det dig skarp, hvis du træner din opmærksomhed.
Af: Clara Schultz, Copywriter Associate Youandx
Se også Brians nærværende video her: https://youandx.com/hvad-er-kvaliteten-af-dine-beslutninger/