Denne leverandør er ikke tilknyttet Youandx. Hvis du ønsker at booke fra den leverandør, vil du blive omdirigeret til deres hjemmeside, hvor du bliver nødt til at udfylde din booking.
Foredrag med Christiane Meulengracht
Iværksætteri og Personlig Udvikling
Honorar
20.000,00 DKK
Beregnes senere
900,00 DKK
I alt ekskl. moms
20.900,00 DKK
25% moms
5.225,00 DKK
I alt inkl. moms *
26.125,00 DKK
Prisen vil variere ift. transport- og servicegebyr. Beløbet opkræves først når bookingen er færdiggjort.
Christiane Meulengracht, en erfaren terapeut, coach og serie-iværksætter, siger selv, at hun har 2 sorte bælter: et i at lykkes og et i at fejle. Vores egen usikkerhed, tvivl og selvkritik er ofte den største hæmsko for at skabe en succesfuld virksomhed. Christiane tager udgangspunkt i sin egen iværksætter historie på en indlevende og humoristisk facon og inddrager deltagerne til at gøre usikkerhed til inspiration og finde modet til at handle. Gennem hendes dynamiske og engagerende oplæg vil Christiane give indsigt i, hvordan man kan tackle usikkerheden og bruge den som inspiration til at tage handling og nå sine mål og drømme. Gennem øvelser og refleksion vil deltagerne kunne se deres udfordringer i et andet perspektiv og lære hvordan de kan få den mentale styrke, man har brug for for at tage det næste skridt som iværksætter og løfte sig selv og virksomheden en liga op. ** Selvom usikkerhed kan dominere når man står med en virksomhed i vækst er det vigtigt at tale om mod. Altså på løsningen frem for problemet. Som erfaren mentaltræner ved jeg, at det ikke handler om at eliminere det ubehagelige, det handler om at se det i et andet perspektiv. Det handler også om at have mod til at træffe en beslutning. Det er nemlig med til at give mental ro. Når vi arbejder mere med løsninger og hvorfor vi kan lykkes frem for alle begrænsningerne og potentiel modgang/fiasko, giver det styrke til at prøve igen og igen og skaber ihærdighed. Og ingen iværksætter har haft succes uden at prøve, fejle og prøve igen. Derfor vil deltagerne også få lov til at reflektere over (med henblik på at motivere til handling): hvordan er usikkerhed og mod forbundet? hvor stammer den personlige usikkerhed fra? hvad specifikt har den afholdt dig fra? sådan gør du din usikkerhed til inspiration derfor behøver du ikke vide hvordan du opnår din drøm hvordan kan du bruge andres usikkerhed på dine vegne til at drive dig frem? hvad kan din mod give dig? hvad sker der med din energi når du kigger på hvorfor du kan lykkes fremfor det modsatte? når vi ser tingene i et bredere perspektiv, hvilke beslutninger giver det så mening at træffe? hvis du ikke kunne fejle, hvordan ville din situation være om 1 år? Hvem er Christiane Meulengracht? Jeg er selv iværksætter og er tidligere blevet kaldt serie-iværksætter, ganske enkelt fordi jeg har udviklet virksomheder, købt og solgt virksomheder og til stadighed uddanner og udvikler mig selv. Jeg blev selvstændig i 2007 da jeg sagde mit gode job som HR business Partner i Coloplast op for at gå fuldtid på den sidegesjæft min daværende mand og jeg havde opbygget med vinimport og webshop. Det udviklede sig hurtigt til også at omfatte en webshop med luksuschokolade og -delikatesser (chokoladehimlen.dk*), firmagaver og vi opkøbte en legetøjswebshop. I dag kan jeg se, at meget af det som vi gjorde mht. kundeservice og kommunikation er blevet normen i webshops i dag, men det var det ikke dengang. Selvom det måske ikke lyder som den oplagte sammensætning, fik jeg det hele til at skabe synergi og i 2011 var vi 5 fuldtidsansatte og ca. 20 i højsæsonerne jul og påske. Desværre betalte jeg en høj pris for min arbejdsglæde og blev ikke kun skilt, men også ramt af stress (selvom jeg aldrig sygemeldte mig). Hårde lærepenge for mig, men god læring at give videre. Jeg er nok en person der er nysgerrig på at udvikle mig og udfordre mig selv og af forskellige årsager valgte jeg at læse til sexolog og i den proces opdagede jeg, at jeg skulle tilbage til at hjælpe andre mennesker 1:1 og bruge min tidligere HR erfaring og coaching uddannelser. Jeg solgte alle mine webshops og opbyggede fra 2014 en velfungerende og lukrativ terapeutpraksis og uddannede mig videre undervejs fordi jeg til stadighed vil blive bedre og bedre til at gøre en forskel. Det er det, der driver mig. I dag er jeg leadership performance coach og mentaltræner, der hjælper iværksættere og ledere med at få det bedste frem i sig selv og deres team.
Foredragsholder: Christiane Meulengracht
Varighed: 60 - 120 minutter
Emner: Iværksætteri, Konceptudvikling, Kreativitet, Mentaltræning, Performance, Personlig Udvikling, Strategi og Udfordringer
Sprog: Dansk og Engelsk
Tilgængelighed:
Tilgængelig fysisk
Christiane Meulengracht har ingen synlige ratings på dette tidspunkt.
Christiane Meulengracht har ingen billeder i galleriet.