Hele verden kiggede med da Notre Dame pludselig stod i flammer den 15. april 2019. Der var hverken døde eller sårede i det spektakulære flammehav, hvilket er fantastisk. De helligste relikvier er reddet og de vigtigste statuer fra det nu sammenstyrtede spir var blevet fjernet bare 4 dage inden branden. Hvorfor gik det ikke værre til? Og vigtigst af alt - hvad nu?
Det er i forbindelse med genopbygningen af Notre Dame at de virkelige muligheder viser sig. Vi er nemlig så utrolig meget bedre stillet end for bare 5-10 år siden grundet digitalisering, kunstig intelligens og evnen til at mobilisere menneskemasser.
Der findes to forskellige, digitale gengivelser af katedralen med milliarder af datapunkter ned til 5 millimeters præcision, dels fra en laser-besat kunsthistorier og dels fra noget så overraskende som et computerspil. Det bliver altså på baggrund af én kunsthistorikers passion for Notre Dame og én, kvindelig spiludviklers passion for fotorealistisk gaming, at genopbygningen udspringer.
Men skal katedralen genopføres i oprindelig stil eller skal det nye tag 3D-printes i fx titanium? Hvilke banebrydende materialer har man egentlig i det 21. århundrede? Og hvad med finansieringen? Rigmænd stod i kø for at donere formuer og inden for 3 dage var der indsamlet 1 milliard til genopbygning af Notre Dame. Det medførte lynhurtigt en springfarlig debat i det franske samfund, for hvad kan man ellers samle en milliard euro til på 3 dage?
Talsmanden for det parisiske brandvæsen har udtalt, at det er et mirakel at Notre Dame stadig står. Men det er også lidt af et teknologisk mirakel. For brandfolkene var en hel del bedre stillet med sensorspækkede droner i luften til at hjælpe med koordineringen af de over 400 brandfolk, og ikke mindst den robotteknologi der kunne sendes ind, hvor det var for farligt for mennesker.
Alene med udgangspunkt i dette kan man holde hele foredrag, for hvad siger det om verdensudviklingen, at vi allerede nu har allieret os med droner og robotter? Hvad er kunstig intelligens for noget? Er der forretningsmuligheder i droner der kan skifte form i luften og robotter der kan spille klodsmajor? Og hvilke andre teknologier gør sig gældende, når vi ser på nutidens udvikling og de kommende årtier frem?
