facebookPodcast - SHOTGUN #92 - Troels Bech - Er du en papfigur? | Youandx
Podcastschevron_right

SHOTGUN #92 - Troels Bech - Er du en papfigur?

7. juni 2024

Vi bruger 85% af vores energi på vores egen fortælling! 

Troels Bech, Danmarks mest fyrede og dermed også mest hyrede fodboldtræner, deler sin omfattende viden om personlig ledelse og viser, hvorfor samspillet mellem mennesker er vigtigere end de enkeltes faglige kunnen. Forestil dig et team af 10 x Michael Laudrups – det er ikke nødvendigvis opskriften på succes.  

I denne SHOTGUN deler Troels, hvordan du som leder kan opnå større indflydelse ved at være mere menneske og mindre funktion. Troels udfordrer os til at turde være autentiske, indrømme fejl og være mindre "papfigur"-ledere. Han understreger vigtigheden af psykologisk tryghed på arbejdspladsen, så vi undgår at blive vogtere over for hinanden. 

Troels deler også konkrete værktøjer til at forstå og lede os selv bedre. Han introducerer konceptet med den gode og onde ulve, der symboliserer de hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige sider, vi alle har. Ved at skrive disse sider ned kan vi blive mere bevidste om, hvilken ulv vi vælger at fodre. 

Lyt med når Troels Bech’s deler sine indsigter og konkrete råd, der kan inspirere din tilgang til lederskab og skabe en måske mere autentisk og effektiv lederstil.  

Velkommen til SHOTGUN – viden er noget vi deler.