Det blevet nemmere at sende en videoblog ud end at skrive et nyhedsbrev til sine medarbejdere. Vi er omgivetaf podcasts, taleradio, lydbøger. På jobbet ermøder,mundtlige oplæg og fremlæggelser nu endel af arbejdsdagen for mange.Stemmen er det vigtigste arbejdsredskab i al mundtlig formidling. Hvordan lyder din?
En ingeniør er blevet mellemleder i sin virksomhed. Han har det bedst med at fordybe sig i analysearbejdet foran computeren, men som en del af jobbet han er også nødt til at holde mundtlige oplæg både for medarbejderne og for den øverste ledelse. Det har aldrig været hans stærke side. Faktisk er mundtligepræsentationer det værstehan ved, så han prøver at komme igennem så hurtigt som muligt. Resultatet erat tilhørerneikke helt fanger, hvad han siger, fordi det er for svagt, for utydeligt og meget monotont.
Stemmenunder pres
Ofte lægger viikke mærke til stemmen. Den erlige så naturlig og integreret ihverdagen som fødderne er, når vi går. Det er egentlig først stemmen den ikke fungerer, at vi opdager hvor vigtig den er. For en skolelærer er der stort pres på stemmen med mange undervisningstimer og meget baggrundsstøj. Forden føromtalte mellemleder kommer stemmen under pres som en reaktion på det ubehag, han føler i situationen.
Stemmetræning og uddannelse i mundtlig formidling indgårsjældent på videregående uddannelser, selv om de fleste fag har brug for at kunne begå sig mundtligt.Desværre.For i den professionelle, mundtlige formidling er der behov for at stemmen skal kunne noget mere, end vi har brug for til dagligt.
Den professionelle
I mange fag og arbejdsområder har stemmen stor betydning for det professionelle virke. Præsten, advokaten, lederen, sælgeren, underviseren, informationsmedarbejderen,psykologen,receptionisten har alle brug for at deres stemme kan formidledet aktuelle stof. For nogen er det vigtigt at stemmen har autoritet og overbevisningskraft, for nogen er klarhed og tydelighed det vigtigste, og for andre igen er det afgørende at stemmen kan engagere og inspirere lytterne. Det handler omfindeind til, hvordan stemmen kan skabe tillid og troværdighedi den aktuelle kontekst.
Stemmen påvirker andre
Har du fravalgt en podcast eller lydbog, fordi stemmen var irriterende at lytte til? Er dine tanker gået på langfart, fordi oplægsholderens stemme var kedelig oguinspirerende?Må du skrue op for lyden i den danske dramaserie, fordi skuespillerne taler utydeligt?Deler du kontor med en skærebrænder-stemme?Stemmer påvirker os, og hvor nogle stemmer kan få os til at lytte og fastholde opmærksomheden, kan andre stemmer forstyrre os så meget, at vi ikke hører, hvad der bliver sagt - kun hvordan det bliver sagt.
Heldigvis er vores stemme og stemmevaner til at arbejde med. Med nogle enkle teknikker kan man ændre sin stemmebrug til at fungere bedre. Det kræver selvfølgelig opmærksomhed og træning, men nye teknikker kan netop hjælpe stemmen til at kunne håndtere de større krav, den bliver stillet.
Tre tips til hvad kan du gøre
- Bliv ved med at trække vejret
Åndedrættet er stemmens energikilde. Er vejrtrækningen begrænset fx ved at ligge i den øverste del af brystkassen bliver stemmen også begrænset.Så træk vejret. Både inden oplægget og i pauserne mellem sætningerne. For publikum fungerer pauserne ligesom punktummer fungerer i en skreven tekst, og det er lige så irriterende og forvirrende at læse en tekst uden tegnsætning som at høre et oplæg uden pauser.Samtidig kan åndedrættet hjælpe med at dæmpe nervøsiteten, hvis det ligger dybt og bliver styret af mellemgulvet. Det kan derfor være en fordel at få ro på vejrtrækningen inden man tager ordet.
- Tjek kropsholdningen
Hvordan står eller sidder du, når du taler? Mange har en vane med at falde lidt sammen i nakken, så hovedet og skuldrene falder fremad. Det lukker for stemmens muligheder og giver spændinger i struben. Står man fx med vægten på det ene ben, bliver åndedrættet ofte begrænset, bl.a. fordi musklerne i maveregionen arbejder på at holde balancen i stedet for at stabilisere stemmen. Start gerne med vægten på begge fødder, sørg for at knæene ikke er overstrakte og låste, og lad hovedet komme opad som en forlængelse af rygraden. Så har stemmenog vejrtrækningen de bedste muligheder.
- Giv ordene vægt
Når man skal tale et lokale eller en forsamling op, er man nødt til at skrue op for virkemidler og volumen, ligesom en skuespiller må lægge ekstra tydelig make-up for at udtrykket kan nå ud til de bageste i salen. Taler man hurtigt og mumlendevirker budskabet ligegyldigt, og det er tilmed svært at forstå, hvad der bliver sagt. Så start med at sætte tempoet ned. Det kan især være udfordrende, hvis man er nervøs, eller hvis man har for meget materiale i forhold til tiden. Læg mereenergi i udtalen, så ordene bliver udtalt tydeligere. Med et langsommere tempo og en tydelig udtale er det nemmere at læggevægt på deord der er vigtige for indholdet.