Af Lene Wervick
Lys er ikke det, som vi bliver forkælet mest med her i vintermånederne. Det er dog tydeligt, at Corona har kastet lys på betydningen af tre væsentlige forhold i bestræbelserne på at skabe en bæredygtig tidsalder:
- Vi bliver til i relationer (Surprise!)
Ledelse er at facilitere
Digital dannelse er mere end emojier
Inden vi dykker nærmere ned i, hvad Corona har kastet lys på, vil jeg kort fortælle, hvad forandringer gør ved os. Det vil jeg, fordi pandemien var som en tsunami, der ramte os alle sammen. Alt blev for en stund sat i bero. Det er ret enestående. Ingen kunne snige sig udenom, og hverdagen blev forandret. Vi mistede fodfæstet for en stund.
Forandringer har det med at skabe usikkerhed i os netop, fordi der er et kontroltab. Det er særligt, når virkeligheden overhaler og beslutter for os, at nu er det tid til noget nyt. For hvor passer jeg ind i det nye? Kommer jeg til at miste noget af værdi? Jeg ved, hvad jeg har, men hvad får jeg? Hvornår får jeg vished om, hvad der skal ske fremadrettet?
Det er forskelligt, hvordan vi håndterer usikkerheden. Nogen bliver bekymret, andre finder en ny energi, og rigtigt mange af os reagerer med en blanding. Vi ser både mulighederne og begrænsningerne. En ting er dog sikkert, det skaber en åbning for forandring.
Lad os derfor begynde med relationerne.
Vi bliver til i relationer
Måske var det gået din næse forbi, at vi bliver til i relationer? Nå men, det gør vi! Uden relationer er der ingen familier, arbejdspladser eller stater. Vi er ikke øde øer, men dybt forbundet i fællesskaber. Fællesskaber som er præmissen for at lykkes med et bæredygtigt liv.
Relationer samler, forbinder og brobygger. Det er ikke raketvidenskab. Det er sund fornuft og gammel viden. Den franske sociolog Pierre Bourdieu skrev om social kapital, James Coleman gjorde det, og Harvard professor Robert Putnam fik for alvor relationers betydning på dagsordenen allerede i 1995. Mange af os har bare en tendens til at glemme det i hverdagen.
Nu er vi alle blevet opmærksomme på det igen på godt og ondt i kraft af landeplagen. Der er dem, der jubler over at få tid alene og dem, der er ved at gå til. Uanset hvilken kategori du tilhører, er du ikke noget uden os andre. Specielt ikke på arbejdspladserne.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (NFA) undersøgelser viser, at vi udmattes af at være på afstand. Fordi de fleste opgaver kræver en eller anden grad af involvering af vores kollegaer. Om det er i den konkrete sagsbehandling, koordinering eller sparring om mulige løsninger. Det har vi længe taget for givet og glemt at give opmærksomhed.
Når vi forlader vores egne matrikler og vender tilbage til jobbet, skal vi tage denne indsigt med os og kaste en masse lys på de relationelle aspekter for aktivt for at styrke videndeling, koordinering og tværgående samarbejde. Det fremmer trivsel og kvalitet.
Ledelse er at facilitere
En leder sagde til mig: "Efter Corona giver det ikke mening at beholde min funktion. Jeg laver pt. stort set intet af det, som jeg gjorde før. Det er helt sikkert en mulighed. Pseudoarbejde har det med at komme frem i lyset, når vi skærer ind til benet.
Spørgsmålet er, hvad ledelsen brugte sin tid på? Kontrol måske? Pygmalion- eller Rosenthaleffekten er den mekanisme, der går i gang, når vi har tillid og tro på hinanden. Udviser vi tillid og tro til hinanden, præsterer vi bedre. Ganske simpelt. Især ledere har oplevet, at de har været nødsaget til at udvise tillid til, at hjemmearbejde ikke blev omdannet til en lang Corona-ferie.
Corona har altså skabt rum til tillid. En tillid til den enkelte og en tillid til fagligheden. Hurra for det. Samtidig har Corona fornemt illustreret, atone-size-fits-all er en skrøne. En grim en af slagsen endda.
Ledelse er at facilitere. Facilitere andre, så de shiner. Det gør vi ved at have tillid til den enkelte og samtidig tage hensyn til fællesskabet. Det er dovne ledere, der skærer alle over én kam. Det betyder, at ledere skal bruge tiden anderledes, end de måske er vant til. Det kalder muligvis på nye kompetencer. Den gode nyhed er, at alt kan trænes! Vores hjerne er plastisk, og jo mere vi udfordrer den, jo bedre bliver vores mentale sundhed. Det bringer mig videre til sidste lyspunkt.
Digital dannelse er mere end emojier
Jeg ved ikke hvor mange næsebor, du har nærstuderet på grund af dårlige kameravinkler siden marts 2020? Det er blevet til en del for mit vedkommende. Online møder er kommet for at blive. Ikke som erstatning for fysiske møder, men som et supplement. Og de dårlige kameravinkler er da også blevet færre med tiden.
Selv de digitalt indfødte blev presset ud i en digital dannelsesproces, fordi det sætter andre krav til deltagerne at indgå i en digital virkelighed end ved det fysiske møde.
Vi skal holde mund, når andre taler. Og lytte. Fordi vi ikke kan afbryde på samme måde, giver det bedre tid til refleksion. Det er noget den danske mødekultur har godt af. Vi kan ikke lide stilhed. Der er altid en, som fylder den ud. Men stilhed er sundt. Hvorfor? Fordi vi simpelthen skal tænke os om, før vi taler. Wow! Det giver mere kvalificerede svar. Online-disciplinen vil klæde de fysiske møder.
Vores forberedelse er også anderledes. Særligt mødelederens. Det er blevet tydeligt, at det kræver facilitering at få alle engagerede i mødet. Og kan man ikke engagere, skal man overveje, om dagsordenen er den rigtige og om, det er de rigtige mødedeltagere, der er til stede. Det skal vi også tage med os til de fysiske møder.
Verden er tredimensionel, og sammen på afstand er og bliver todimensionel. Sammen med jer glæder jeg mig derfor til igen at opleve verden tredimensionelt. Der er skabt momentum til bæredygtige langsigtede forandringer. Benyt det.
Vi kan kun bruge tiden én gang. Her skal vi huske, at det vi kaster lys på, får lov at vokse. Brug tiden, hvor det skaber værdi.
Ønsker du at læse mere om Lene og hendes foredrag? Så læs mere her.
