Forleden var jeg på hospitalet for at få taget en blodprøve. Ikke min yndlingsbeskæftigelse, men en nødvendig aktivitet, som jo faktisk kun er sat i værk for at passe på mig. Det er jo dejligt nok at tænke på, men det er som om det hele bliver glemt, når nålen bliver mast igennem min hud og ind i blodåren... Jeg overlevede heldigvis, og det var jo ikke så slemt, for det var en meget kompetent sygeplejerske, der ordnede det hele fint, hurtigt og så godt som smertefrit. Da jeg var færdig, fik jeg tape med vat på, og blev bedt om at lukke armen.
På vej ud ad døren skulle jeg lige bukke mig ned og tage min taske op fra gulvet. Jeg undrede mig over de røde pletter på gulvet, og at der kom flere og flere, indtil jeg fik set op ad min arm til der, hvor der var hul ind til mit blod. Uha - jeg var lige ved at besvime, for mit blod pumpede simpelthen ud af armen. Jeg blev helt befippet og tænkte, at nu ville jeg nok dø eller besvime eller noget andet skrækkeligt, og kaldte på sygeplejersken med angst i stemmen. "Hjælp, hjælp jeg forbløder.
Sygeplejersen var helt cool. Hun sagde to ord til mig. Luk armen! Øhhh, tænkte jeg,nåeja det var en god idé. Så fik jeg et nyt plaster på, og alt var godt igen. Jeg afbestilte bedemanden, og jeg gik glad ud i verden igen.
Måske kunne jeg selv være kommet på den idé, men fordi hele mit system var stresset over situationen, var det simpelthen ikke det, der kom frem til mig.
Efter den oplevelse så slog det mig, at det også nogle gange er det der sker på vores arbejdspladser. Altså at vi er så optagede af, at det bløder, bliver helt eller lettere forvirrede over de fremtidige udsigter, og måske ikke rigtigt kan finde en vej ud. Det er så der, det kan anbefales at råbe om hjælp, så kan der komme en ekspert løbende med en hurtig og professionel løsning. Én som man måske ikke selv lige kunne komme på i situationen. Helt ligesom da sygeplejersken hjalp mig.
Sådan en situation kunne for eksempel være, at der noget, der ikke rigtigt fungerer i kommunikationen. At der er misforståelser. At der kommer dårlig stemning og måske konflikter, der ikke bringer noget godt og konstruktivt med sig. Når jeg holder workshops, foredrag eller yder rådgivning, så er det ofte derfor jeg bliver hidkaldt. Man synes, der kunne være mere arbejdsglæde, mere godt samarbejde og højere effektivitet. Måske bløder det meget, måske bløder det bare lidt, og måske er det lige nu bare et betændt sår.
Når man råber hjælp efter mig, så kommer jeg drønende med mit plaster, der består af, at vi ser på, hvordan medarbejderne er sat sammen. Altså hvilken persontype har de, og hvordan bliver de mødt med den personlige stil, de har. Vi ser på hvordan nogle mennesker har høj hastighed i deres beslutninger, og at andre er mere eftertænksomme før de tager en beslutning. At nogle er fokuserede på mennesker og relationer, og at andre igen er fokuserede på resultater og fakta. Og vigtigst af alt er at alle måder at være på, er fuldstændigt lige i orden og valide.
Når vi har fokus på det, og ser det pumpende blod, så står det lidt mere klart, hvad vi skal. For eksempel at vi skal behandle mennesker forskelligt, hvis vi vil behandle dem ens. Og at hvis ens arbejde ikke matcher den persontype man har, så kan man gå i stress. At hvis man kender sin egen, og sine kollegers profiltyper, så er det meget nemmere at forstå og rumme forskellighederne. Og at det ikke bare vil være en god idé, men at det rent faktisk kan ses på bundlinjen at få viden om vores forskelligheder, så arbejdsdagen kan blive fyldt med glæde og god kommunikation.
Når man står med resultatet og den præcise viden, kan det måske virke nemt og lige til, men det er ikke altid man ser så klart, når man er ved at forbløde
Min blodprøve var i øvrigt fin og tiptop i orden, så jeg er klar hvis, du råber efter hjælp hos mig. Så kommer jeg med et foredrag, der kan give fineaha-oplevelsersammen med smil og helt sikkert også et grin over vores fantastiske forskelligheder.
Karin Krogh, september 2018
Foredragsholder hos Youandx
