Kommerciel succes handler om at se, hvor verden er på vej hen og sætte sig i spidsen for det. Man kan enten gøre sig klar til at forandre verden, som man gerne vil have den til at være, eller blive løsarbejder og hjælpe dem, der ved hvor vi skal hen.
Nye vaner er i gang med at ændre vores organisationer banebrydende. For eksempel er vi alle blevet vant til at leve et temmelig offentligt liv. Vi fortæller alle om, hvad vi går og foretager os gennem de sociale medier. Vi deler alt med hinanden. Det skulle man bestemt ikke have noget af for bare ti år siden. Det ville være blevet betragtet som temmelig excentrisk at fortælle perifere venner alt om sig selv. Nu er det excentrisk ikke at ville dele sin hverdag med sine venner. Så er man lyssky og har sikkert noget at skjule.
Arbejde og fritid
Måske er du en af dem, som ikke er helt tryg ved at bruge de sociale medier. Du vil hellere kigge med uden at blande dig. Der var også mange mennesker, som helst ikke ville af med deres fastnettelefon for ti år siden. De betragtede mobiltelefonen og senere smartphonen som noget, fanden havde skabt for at tage deres dyrebare frihed fra dem. De havde ret. Arbejde og fritid smeltede sammen. Kombinationen af skyen, sociale medier og smartphonen ændrede først vores fritid og derefter vores arbejdsdag. Vores vaner bliver markant ændret i denne tid, uden at vi nødvendigvis opdager det, før det er for sent.
"Kombinationen af skyen, sociale medier og smartphonen ændrede først vores fritid og derefter vores arbejdsdag.
De fleste unge mennesker arbejder i dag i kontorer og værksteder, som ligner deres forældres arbejdspladser. Hvis de unge da ikke stadig studerer. Men de er ikke tilfredse med at få arbejde i deres forældres hamsterhjul, for de har set dem knække sammen under stress, fordi de arbejder hele tiden. De unge søger derfor nye og mere moderne måder at arbejde på, som passer til deres livsstil. De drømmer om mere frihed på bekostning af trygheden, fordi de kan se, at trygheden i en fast månedsløn er blevet vekslet til at stå til rådighed for virksomheden 24 timer i døgnet. I øvrigt lever virksomheder heller ikke så længe mere, at det kan betale sig at satse på et langt karriereforløb under den samme fane.
Drømmen om frihed
Det var før i tiden helt normalt, at de fleste kontorarbejdere sad på deres stol ved deres bord og skrev på maskine hele dagen. Til de fik fri og glemte alt om arbejdet. I dag taler vi med vores børn hele dagen, fordi vi har fået smartphones. Vi handler hele dagen på nettet, og ikke kun når vi har fået fri til at gøre det, som man før i tiden gjorde i sin fritid. Vi tænker meget på fremtiden, mens vi arbejder hele tiden. Hvordan den burde være. Hvordan man kunne være mere sammen med sine børn og venner og gøre det, som man har lyst til. Det er fremtiden, vi forudsiger, selvom det i dag lyder som usandsynligt i hamsterhjulet. Som det var usandsynligt for slaven at drømme om frihed. Men vi skal være parate til at omstille os temmelig hurtigt.
Vi overgår fra at være menneskehed til at være informationsstrøm.
I fremtidens arbejde er teknologien vores centralnervesystem. Vi overgår uden videre fra at være menneskehed til at være informationsstrøm. Det giver, sammen med en stor interesse for at finde de bedste talenter, mulighed for at arbejde på helt nye måder. Hvor vi før var begrænset af vores fysiske tilstedeværelse, bliver dette ikke længere så vigtigt. Det inspirerer moderne virksomheder til at skabe nye arbejdspladser. Fra hvor mennesker bliver nødt til at være, til hvor mennesker har lyst til at være. De virksomheder, der forstår at lave den transformation, er dem, som kommer til at få de bedste talenter tilknyttet sig. Ikke for at de kan arbejde hos dem, men så de kan arbejde for dem for en stund. Til de må videre.
Den nye livsstil
Vi får en gruppe unge mennesker, som vil leve deres livsstil. Det kan være, at de gerne vil flyve i privatfly og bo på de bedste hoteller i verden. Hvis de skulle have den slags livsstil i gamle dage, skulle de gå ind i et karriereforløb. Det ville på et tidspunkt gøre dem i stand til at få opfyldt deres livsstilsdrøm. De skulle opbygge rigdom over mange år, for at det kunne lade sig gøre. Disse unge mennesker vil bruge deres indflydelse i stedet for at få penge for at få deres drømme opfyldt. Man får ikke nødvendigvis penge for sit arbejde i fremtiden. Man får oplevelser og privilegier. Med andre ord: Hvis virksomhederne ikke spekulerer i at passe til fremtidens måde at arbejde på, har organisationen ingen fremtid.
Måske vil du indvende, at oplevelser ikke betaler villa, Volvo og vovhund. Men det er kun gamle mennesker, som ser status i at eje ting. Når de unge, de rige og de smukke om få år viser, hvordan de lever livet uden en klods af ting om benene, vil du også føle, at din ting ejer dig, og at du ikke er fri. De vil grine af, at du købte din første førerløse bil. I stedet for at dele den med andre. Du vil undre dig over, hvordan det lykkedes for din arbejdsgiver at få dig til at knokle dig halvt ihjel igennem alle disse år. Bare så du kunne få løn til at betale af på alle dine lån og dit kreditkort. Men du undrer dig mest nu, som du undrede dig over Facebook for ti år siden. Som du undrede dig over E-mailen og den sidste vandrekuvert. Før du selv gør digital deling til en del af dit liv. Adgang i stedet for ejerskab bliver helt normalt som internethandel og streamede serier på HBO.
Karrierestigen er knækket
Hverken ideer eller karriereveje vil længere følge et system. Der bliver ingen mulighed for at gå i fodsporene af andre eller høre en gammel medarbejder om, hvad der er den hurtigste vej til succes. Grænserne bliver endnu mere flydende, og værdifulde genveje ud af boksen bliver straks fortalt til hele organisationen til inspiration. De mange bøger og artikler om, hvordan man får succes på sin vej op ad karrierestigen vil blive meningsløse. Karrierestigen tilhører den anden industrielle revolution. Da det var sensationelt værdiskabende at kunne måle sig frem til en eller en håndfuld måder at blive mere effektiv på. Standardisering forbedrede produktiviteten, og alt fulgte en hierarkisk orden. Men vi lever ikke længere i en mekanisk verden, hvor tandhjul må mødes, for at maskindelene kan dreje rundt. Vi lever i en internetiseret verden, hvor netværk og grupper opstår, når der er brug for dem. De opløses igen, når de ikke længere giver mening.
Karrierestigen tilhører den anden industrielle revolution.
Om tyve år har robotter, kunstig intelligens og internetisering fjernet lige knap en million danske jobs. Som når vi f.eks. i dag selv køber vores flybilletter på nettet, selv checker os ind, selv checker vores bagage ind, selv scanner vores pas, og lige om lidt selv security checker os og vores flyvemaskine bliver fjernstyret, mens vores kaffe og toldfrie varer bliver solgt til os af en robot-trolley på flyveturen. Og det var så bare din sommerferie, der her blev brugt som eksempel på den nye automatisering. Overfør det digitale princip på alt andet, som også skal være lettere og billigere i hverdagen - og i ferien.
Alt skal bygges om
“Om 20 år” er i år 2038, hvilket måske virker lidt som science fiction i år 2018. Men på den anden side synes vi, at 1998 var lige for lidt siden. Da Aqua og Spice Girls lå øverst på hitlisterne, og du kan sikkert stadig nynne med på Manic Street Preachers hit If you tolerate this. Then your children will be next. Tyve år er kort sagt ingen tid, mens tanken om, at næsten en million af vores børn ikke kan få et job, når de er klar til det, er en meget stor ting. Men de bliver ikke arbejdsløse. For alt skal bygges om under den fjerde industrielle revolution. Som da der kom asfalt på vejene og skilte i bybilledet under den anden industrielle revolution. Som da vores forfædre rykkede fra fabrikkerne og ind på kontorerne. De behøver ikke være computerfreaks eller matematiske genier. Der er brug for alle til at bygge verden om. De fleste af jobtitlerne er bare ikke opfundet endnu. Det var SocialMedia-manager eller app-udvikler heller ikke for ti år siden.
Danmarks små og mellemstore virksomheder har stadig ikke haft tid til at fokusere på digitaliseringen. Nu er der endelig kommet opsving igen, og så har ingen hverken tid eller lyst til at beskæftige sig med, at alt er under voldsom forandring. Så hellere holde snuden i sporet og klare næste kvartal. I stedet burde virksomhederne begynde at forstå den nye automatisering og overtale skolerne til at undervise deres børn i programmering som et nyt sprog. På samme måde som dengang vi besluttede os for at undervise i tysk for at kunne begå på vores største eksportmarked og fransk for at kunne begå os på de bonede gulve.
Tingenes internet
Virksomheder burde undersøge mulighederne ved kunstig intelligens og om de kunne søge, filtrere, evaluere og sortere deres data, information og digitalt indhold endnu bedre. Så de kunne styrke deres medarbejdere i stedet for at sige farvel til dem, når en bedre fremtidsforberedt virksomhed kan levere kunderne bedre kvalitet hurtigere og billigere.
De små og mellemstore virksomheder, som Danmarks erhvervsliv primært består af, burde lære sig, hvordan de interagerer, deler, engagerer, samarbejder og crowdsourcer på tværs af internettet eller som minimum bare forstå kulturen og netiketten. Men hvordan skulle en el-installatør forstå, at han lige om lidt skal foretage digital installation til førerløse biler og herudover reparere og vedligeholde ting med internet i. Dem er der 18 milliarder af i dag og 50-100 milliarder af om to år. Der bliver fortsat brug for elektrikere, men vinderne bliver dem, der har kunstig intelligens til at hjælpe sig med at foretage reparationer, der før ville have taget en computervidenskabsmands uddannelse at gennemføre. Hvis du er el-installatør uden freestyle, skal du finde et andet job. Freestyle er når mennesker og kunstig intelligens går sammen om arbejdet.
Gig-økonomien
Lærer man ikke at freestyle, skal man arbejde i gig-økonomien eller samarbejdsøkonomien, som EU kalder den. Det er den del af internetiseringen, som har med jobs og indtjening at gøre. Måden hvorpå vi tjener lidt ekstra penge ved at udleje vores lejlighed, vores ting, vores arbejdskraft – eller ved at køre taxakørsel for hinanden, når Uber lige om lidt vender tilbage til Danmark. Man kan også være med til at genkende billeder på nettet, hjælpe med overvågning, skrive små anmeldelser eller oversætte en tekst til en artikel mod et større eller mindre beløb. Småtingsafdelingen, som hovederhverv så at sige. Rutiner, som med tiden vil blive overtaget af kunstig intelligens.
Mange af fremtidens arbejdere har ikke en chef men en app.
Den slags løsarbejdere kaldes selvansatte: Ansatte, som ikke er ansatte, lønmodtagere, som ikke modtager løn i klassisk forstand, men i stedet får en form for belønning, der kunne være småpenge eller hjerter, stjerner og likes. Arbejdere, som ikke har en chef, men en app. Freelancere, som befinder sig et eller andet sted mellem at være selvstændige og lønmodtagere. For fire år siden var der nul af dem på det danske arbejdsmarked. I dag er der 40.000. Fagbevægelsen kalder dem for daglejere, andre kalder dem for mikro-entreprenører eller platformsarbejdere. Vi har intet sprog for den slags arbejdere endnu. Dem, vi lige nu kalder for vores børn.
Fagbevægelsens opgave
Fagforeningerne er den gruppe, som er mest bekymret for platformsøkonomien. Hele tanken om, at deres medlemmer både skal være ansatte og selvstændige på én og samme tid, gør dem nervøse. Det ser ud til at underminere alt det, som fagbevægelsen har kæmpet for i hundrede år. Men den danske fagbevægelse har i alt for mange år forsøgt at fastholde et billede af Danmarks virksomheder som var de fiskefabrikker i Esbjerg i 1930'erne. Vi er i et nyt årtusinde, hvor ingenting er, som det plejer at være, og hvor en fjerde industriel revolution med en tredje internetbølge stiller nye krav til de kommende daglejeres tryghed. Platformsarbejderne kan ende i en prekær situation, hvor de skal påtage sig al ansvar selv og ikke har nogen rettigheder. Denne nye arbejdsstyrke kaldes prekariatet. Uden proletariatet var fagbevægelsen ikke opstået. Nu skal fremtiden for prekariatet grundlægges.
Vi mangler kort sagt en digital fagbevægelse for freelancere. For det er, hvad vi alle sammen bliver. I USA er Freelancers Union og Peers Inc allerede startet. Lige knapt halvdelen af den amerikanske arbejdsstyrke er nu freelancere. For ti år siden var det kun en fjerdedel. De nye fagbevægelser er blevet stiftet for at tage udgangspunkt i platformsarbejdernes virkelighed og ikke i en tid, som for evigt er forsvundet på en for længst lukket fabrik.
Med den nye automatisering kommer der igen fokus på meningsfyldt medmenneskeligt arbejde.
Det er let at forestille sig, at staten ikke kan få så mange penge i statskassen, som de kan i dag. Så der bliver færre penge til velfærd. Vi har over de sidste 50 år overladt det medmenneskelige arbejde til staten. Fra børnehaver til plejehjem. Når maskinerne overtager kontorernes rutineopgaver, bliver mange mennesker overladt til at overtage det arbejde, som maskinerne ikke kan finde ud: Arbejdet med mennesker. Alt det bløde.
Med den nye automatisering kommer der igen fokus på meningsfyldt medmenneskeligt arbejde. Det, vi mennesker allerhelst vil. Være sammen med andre mennesker. Alt, hvad der ikke kan digitaliseres, vil stige i værdi. Det menneskelige, det bløde. Det, som man ikke behøver at have studenterhue for at kunne tilbyde. Respekt, tro, overtalelse, drømme, indsigt, humor, passion, empati, intuition, fortælling, kreativitet, etik, moral, medfølelse, kærlighed, entusiasme, nysgerrighed og alt det andet som har med følelser, og bevidsthed og menneskelighed at gøre. Alle mennesker kan være med. Også selvom de ikke var de bedste i skolen. Vi får brug for en organisering af velfærdsarbejdere, som er ansat af sig selv i samfundets tjeneste.
Indkomst er ikke løn
Arbejde er ved at ændre sig fundamentalt, men der er endnu ingen, der endnu ved hvorhen. Derfor kan man vælge at blive siddende med hænderne i skødet og vente på, hvad fremtiden bringer, inden man tager stilling til det. Eller også kan man gå i gang med at sætte sig i spidsen for arbejdet vel vidende, at arbejdet ikke altid løber derhen, hvor man havde håbet det.
Hvis minearbejdernes største sygdom var lungesygdomme, så er de selvansatte og freelancernes sygdom angsten. Fordi deres fremtid hele tiden er usikker. Enten holder de fest, fordi pengene lige er trillet ind, eller også er de i fattigdom, fordi de ikke aner, om der kommer penge i denne eller den næste måned. Freelanceren kommer til at leve et episodisk liv, og det skal vi forholde os til. Ikke ved at forbyde episodisk liv, men ved at sikre trygheden. For i fremtiden vil mennesker ikke have jobs, de vil have indkomststrømme. Der vil ikke være store fabrikker, men små autonome arbejdsenheder. Arbejderne bliver ansatte og selvstændige på én og samme tid. Det smelter sammen.
Hvis minearbejdernes største sygdom var lungesygdomme, så er freelancernes sygdom angsten.
Det bliver meget billigere at leve, når man ikke længere ejer sine ting. Men blot korttidslejer dem, når man har brug for dem. Så man behøver ikke tjene så mange penge for at kunne leve af sin løn. Alene førerløse biler vil skære en tredjedel af månedens transportbudget væk. Dem ser vi for alvor i Danmark om en fem års tid. Flere og flere materielle ting vil bliver internetiseret og tilgået via en app. Tilbage vil kun være varerne på Maslows behovspyramides nederste hylde, som vi klodsede mennesker trods alt har brug for i fysisk form: Mad, drikke, tøj og husly, men også i helt nye former, hvor tøjet sikrer os mod at blive kørt ned af en førerløs bil og hjemmet er i bevægelse, fordi vi bliver digitale nomader. Når man kalder alt dette for den fjerde industrielle revolution, så er det fordi det er en fundamental forandring af alt det, som vi lige nu tror ikke kan ændres. Det bliver en turbulent tid, men når vi er nået over på den anden side, kan vi meget vel have skabt et nyt paradis med mere tid og tryghed. En verden, som er markant grønnere, smartere, billigere og bedre.
Vær nysgerrig
Når man trykker på pauseknappen på en computer, stopper den. Når man trykker på pauseknappen på et menneske, starter det med at reflektere: Vores børn er meget mere begavede end os, da vi var på deres alder. På tværs af alle intelligenser. De har ikke prøvet at leve i en verden uden internet, så det er virkeligheden for dem. De får et bedre liv end os, selvom vi ikke skal klage her i vores del af verden. Med stor sandsynlighed kommer de aldrig til at knokle, med mindre de føler lyst til at gøre det. Den fjerde industrielle revolution vil sikre dem en verden, hvor intet koster noget særligt, og hvor verden er åben, og robotterne og kunstig intelligens står klar til at ordne alt det kedelige for dem og sammen med dem.
Vores nye kunstige kolleger overtager kort sagt alt det hårde arbejde, så vores børn får mere tid. Alle ting overgår fra dyrt ejerskab til billige abonnementsløsninger. De skal ikke bruge mange penge på at leve. De får tid til nærvær og til at fordybe sig og råd til at spilde tiden. En verden hvor alle bliver rige, og mad, vand og energi flyder i overflod som mælk og honning. Sådan ser verden ud lige nu, men fremtiden ændrer sig hele tiden.
Det er mere værdifuldt at være nysgerrig end at være bange.
Vores børn vil forhåbentlig erobre det ydre såvel som det indre univers. Det paradis, som før krævede hårdt arbejde i sit ansigts sved. De skal bare række hånden ud i luften og trykke på en kunstig knap. Som da vores forfædre engang i regnskovens trætoppe rakte deres elegante fingre ud og plukkede et sødt bær af grenen, før de kravlede ned fra træerne og gik ud i verden for at erobre den. Vi skal kort sagt ikke være bange for fremtidens arbejde. Vi skal bare være frygtløse.
