Lars Juhl

Mit navn er Lars Juhl, og jeg har fucket mit liv op - Skakmat!
Den tidl. skibsreder og erhvervsmand, Lars Juhl, har brændt sit lys i begge ender og lidt i midten – samtidig. Og har betalt prisen for sine valg og prioriteringer i livet.
Som 43 årig far til fire, og i sin livs bedste form, faldt Lars Juhl død om på stuegulvet med hjertestop – men blev genoplivet af hustruen. Senere samme aften, på Slagelse Sygehus, fik han endnu et hjertestop og en chance til med lidt hjælp fra dygtige læger, en pacemaker og måske de højere magter.
I foredraget, ”Skakmat”, inviterer Lars Juhl med ind på skakbrættet og deler 3 markante træk fra sit liv med os med henholdsvis Bonden, Springeren og Kongen. Bonden står for den spæde begyndelse og handler om den lille brik med de store ambitioner. Springeren står for hurtig, højere og vildere og giver os et sjældent indblik i livet i overhalingsbanen. Kongen står for både storhed, fald og refleksion.
Det er en episk fortælling om erobringstugter, storhed og fald og om meningen med livet, forandringsledelse og mestringsstrategier både på det personlige- og forretningsmæssige plan. Og så er det bare en vild historie som de fleste travle mennesker kan spejle sig i og reflektere over.
Læs evt. mere om Lars’ historie her: http://www.b.dk/personlig-udvikling/det-er-ikke-legitimt-at-give-op-foer-man-er-doed.
Type : X-foredrag
- Dybdegående foredrag
- Skræddersyet gennem dialog mellem kunde og foredragsholder
- Variabel varighed
Computerkrav
- Brings a PC
Krav til foredraget
- Headset-mikrofon v/ over 100 deltagere
- Projektor med lærred/hvid væg eller storskærm
- Professionel lys og lyd v/ over 100 deltagere
Krav til adapter
Adaptor fra pc til projektor
Krisens kraft
Lars Juhl formår i dette inspirerende foredrag at hjælpe dig med, hvordan du håndterer de uforudsigelige situationer, livet har tendens til at sætte os i.
“Det handler om liv eller død”
Det er et udgangspunkt, der skaber diskussion omkring vigtigheden af at træffe de rigtige beslutninger i krisesituationer.
Du kan høre om, hvordan skibet Amiya Scan blev kapret af pirater, hvordan man forhandlede løsesummen og om besætningens liv der hang i en tynd tråd. I 30 dage var skibet og besætningen i fangeskab – alt handlede om at træffe de rette beslutninger, og træffede man de forkerte, kunne det have fatale konsekvenser.
Kom med bag kulissen og få et indblik i, hvordan Scan-Trans med nød og næppe overlevede finanskrisen, og hvordan ledelsen fik vendt tallene om og kom på ret kurs igen.
Lars Juhl leverer et levende foredrag, der også giver indsigt i, hvordan han overlevede et hjertestop, en genoplivning og den dag i dag er afhængig af en pacemaker.
Type : X-foredrag
- Dybdegående foredrag
- Skræddersyet gennem dialog mellem kunde og foredragsholder
- Variabel varighed
Computerkrav
- Brings a PC
Krav til foredraget
- Headset-mikrofon v/ over 100 deltagere
- Projektor med lærred/hvid væg eller storskærm
- Professionel lys og lyd v/ over 100 deltagere
Krav til adapter
Adapter fra PC til projektor
Om Lars Juhl
Som 24-årig grundlagde Lars Juhl skibsmæglervirksomheden Scan-Trans Shipbrokers Pte. Ltd. i Singapore sammen med Lars Bonnesen. Lars Juhl stod i 20 år i spidsen for virksomheden, og på kort tid udviklede det sig til en milliardforretning.
Men så kom finanskrisen – der nær havde kostet Lars Juhl livet. Han overlevede i en alder af 43 år flere hjertestop, og er den dag i dag afhængig af en Pacemaker.
Han er et glimrende eksempel på, at man altid kan rejse sig igen.
I dag er Lars Juhl en eftertragtet ledelsesrådgiver, og han bruger sine mange års ekspertise til at motivere både virksomheder og organisationer.
Lars Juhl er herudover erhvervsambassadør for Hjerteforeningen, mentor i Vestre Fængsel og bestyrelsesmedlem i Refugiet Lolland-Falster.